|
Omfanget af et speciale:
Kan ikke siges entydigt, men husk kvalitet frem for kvantitet.
Forside:
Af forsiden skal fremgå: Specialets titel, eget navn (fulde navn),
uddannelsesinstitutionens navn samt måned og år.
Lav en indbydende forside og såfremt et resumé er valgt anført på forsiden
kan denne med fordel være indrammet.
Resumé:
Opsummering af projektet samt vigtige konklusioner. Resumeet er valgfrit; men
hvis man ønsker et resumé, skal det være kort, under 10 linier. Resuméet
skrives til allersidst, og det anbefales placeret på forsiden.
Forord:
Her er plads til personlige bemærkninger, taksigelser til personer,
institutioner eller firmaer, som på en eller anden måde har været
behjælpelig. Man kan også skrive, hvorledes man har angivet
litteraturhenvisninger eller noter m.v.
Forordet skrives næsten altid til sidst, men må ikke være et resume.
Indholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelsen angiver systematisk kapiteloverskrifter,
afsnitsoverskrifter med nummerering og sidetal.
Problemanalyse:
I problemanalysen går man ind og analyserer problemet:
- hvori består problemet?
- er det rigtigt, at der er et problem? dvs. dokumentation i form af tal,
tabeller, grafer, litteraturhenvisning
- er problemet blivende / evt. stigende? (dokumentér)
- hvad er årsagen til problemet?
- hvad kan man gøre ved det / hvordan kan man afhjælpe problemet?
Problemformulering:
Her formuleres det/de spørgsmål, du vil søge at besvare i rapporten
(undgå "ja/nej" - spørgsmål). Er problemformuleringen præcis kan
den indeholdes i et hovedspørgsmål – ellers anvendes underspørgsmål. Pas på
med at være præcis, og stil ikke for mange spørgsmål. Såfremt du under
skrivefasen finder ud af, at du ikke kan svare på problemformuleringen må du
omskrive den. En problemformulering skal altid besvares.
Afgrænsning:
Her skal du kort og præcist skrive, hvad du ønsker at medtage i
specialet (dvs. du beskriver med ord, hvad du har indkredset). Afgrænsningen
kan begrundes med hensyntagen til tid, manglende litteratur på området mv.
Det kan også forekomme, at du under skriveprocessen finder ud af, at
problemformuleringen skal afgrænses yderligere. Husk det er bedre at sigte
præcist end at skyde med spredehagl.
Tidsplan:
Det er altid en god idé at lave en intern tidsplan. På den måde er
det nemmere at holde selvjustits. En god tidsplan udformes, så man tydeligt
kan se og vurdere planlagt og forbrugt tid (eksempel på intern tidsplan).
Tidsplanen kan eventuelt indgå som bilag.
Indledning:
Der skal indledes med en generel kortfattet indføring i emneområdet.
Den kan være af historisk eller samfundsmæssig karakter.
Specialets egentlige indhold, (hoveddel):
Herved forstås hovedafsnit og/eller kapitler.
En god kapitelinddeling gør
specialet langt mere overskueligt, og sørg for at supplere teksten med
billeder/tegninger/grafer osv.
Husk at perspektivere. Det
er vigtigt at læseren kan se at der er refleksionsværdi i specialet. Forhold
dig til tingene, og vær kritisk. Nøgleord: Skin igennem.
Konklusion:
Konklusionen er også et meget vigtigt element i specialet.
Konklusionen kan opfattes som et svar på problemformuleringen og
afgrænsningen.
Personlige vurderinger, f.eks. hvorvidt specialet har været spændende eller
lærerigt hører ikke til i konklusionen, men i evalueringen.
Evaluering:
Her kan man komme med en kort gennemgang af, hvad der gik godt eller
dårligt i specialet. Efter evalueringen vil det være naturligt at anbringe :
dato + underskrift.
Kildeangivelse ("litteraturliste"):
Alle
kilder i specialet skal fremhæves med kursiv, og der skal anvendes fodnote.
Er kilden en illustration, figur, tabel eller
lignende skal det tydeliggøres med fodnote.
Kilden
skal anføres præcist og på anvendelsesstedet (det er ikke nok, at den er
nævnt på litteraturlisten).
Internetkilder angives med den fuldstændige adresse som vist i nedenstående
eksempel:
http://www.dr.dk/arbejdsliv/forside/index.asp
Bøger anføres med: forfatterens
navn, bogens titel, de anvendte sider og udgivelsesår (i nævnte rækkefølge)
Hvis et værk har flere forfattere, anføres kun
den første af forfatterne.
Artikler anføres med : forfatterens navn, artiklens overskrift,
udgivelsesstedet og dato (i nævnte rækkefølge)
Litteraturliste:
De anvendte kilder anføres i alfabetisk rækkefølge efter
forfatterens efternavn. Den samlede litteraturliste skal give et reelt
billede af de anvendte kilder. Kun materiale, der faktisk er anvendt i
projektet, bør anføres.
Bilag:
Bilag skal være nummererede (kronologisk), og kun bilag, der henvises
til i specialet, kan medtages. Det første bilag, man henviser til, får nr. 1,
det næste får nr. 2 osv. Bilag er materiale, som ikke kan eller skal indgå i
specialets hovedafsnit. De to vigtigste grunde til at placere noget materiale
som bilag er, at materialets form og omfang gør det upraktisk at placere det
i selve specialet. Samt at materialet ikke kan læses i direkte sammenhæng med
teksten, men fungerer som dokumentation eller supplement hertil.
Bilagsmateriale kan være datablade, lovtekster, referater af samtaler o.a.
NB! Bilagsmateriale bør ikke
skrives af, da dokumentationsværdien derved forsvinder, men indsættes som det
er, evt. i form af en fotokopi.
|
