VARMETABSBEREGNING
Krav i Bygningsreglementet 2012
Nye bygninger skal opføres således, at kravene i Energirammen er overholdt. Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand samt eventuelt belysning (alt efter bygningens anvendelse).
Energirammen for boliger er pr. m2 højst 52,5 kWh/m2 pr. år tillagt 1650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.
Ud over at opfylde energirammen, må det dimensionerende varmetab, eksklusive tabet gennem vinduer og døre, ikke overskride følgende grænseværdier pr. m2 klimaskærm:
· 5 W/m2 for bygninger i 1 etage
· 6 W/m2 for bygninger i 2 etager
· 7 W/m2 for bygninger i 3 eller flere etager.
Endvidere må de enkelte konstruktionsdele ikke have større U-værdier og linjetab end angivet i BR10 kap. 7.6. Kravene er gengivet nedenfor.
For til- og ombygninger gælder særlige krav i BR10 kap. 7.3 og 7.4.
U-værdier W/m²K |
Max. U-værdi |
Ydervæg og kældervæg mod jord |
0,30 |
Etageadskillelser og skillevægge* |
0,40 |
Terrændæk, kældergulv m.v. |
0,20 |
Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er uopvarmede |
0,50 |
Loft, skunkvæg samt flade tage og skråvæg |
0,25 |
* mod rum, der er uopvarmede eller er opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 °C lavere end temperaturen i det aktuelle rum.
For linietab gælder, at der ikke må anvendes større værdier (Max. linietab) end angivet nedenfor:
Linietab Ψf, W/m²K |
Max. |
Ydervægsfundamenter |
0,40 |
Ydervægsfundamenter ved terrændæk med gulvvarme |
0,20 |
Linietab Ψs, W/mK |
Max. |
Samlinger mellem ydervæg og vinduer, døre m.v |
0,06 |
Samlinger mellem tagkonstruktioner og vinduer i tag ovenlys m.v. |
0,20 |
For nærmere oplysninger henvises til Bygningsreglement 2010 og SBI-anvisning 230.