Administrative bestemmelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Bygningsreglementet gælder for al bebyggelse, medmindre andet følger af kapitel 2 til denne
bekendtgørelse.
§ 2. Bygningsreglementet finder anvendelse ved følgende typer af byggearbejder:
1) Opførelse af ny bebyggelse.
2) Tilbygning til bebyggelse.
3) Ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til byggeloven eller
bygningsreglementet.
4) Ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til byggeloven eller
bygningsreglementet.
5) Nedrivning af bebyggelse.
6) Vedligeholdelsesbyggearbejder, ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har
betydning for energiforbruget i bygningen.